Vi skøjter rundt i følelser hernede.. Udenfor vores gate mødte jeg en mor med sin lille lækre datter. Hun var en rigtig papegøje og fast besluttet på at skulle med mig. Suk altså.. hvem kan dog stå for det??! Så er det godt nok noget i vejen med no-touch policy.
Inde på arbejde ventede to meget triste beskeder - mor til baby på to måneder døde samme dag, de blev indlagt, og baby er positiv for ebola.. Og som om det ikke er nok, så nåede mor aldrig at fortælle babys navn, og vores socialrådgiver kan ikke opspore hendes familie, da vi kun har efternavnet. Så hendes skæbne er dyster. Det er ganske ubærligt. Hun er den smukkeste lille babypige, jeg nogensinde har set. Jeg har i mit stille sind døbt hende Emma Martina. For hun skal have et navn og ikke bare et nummer! Heldigvis er vi et stærkt team af læger og sygeplehersker, som vil gøre alt for at hjælpe hende igennem. Og indtil videre har vores hjælp virket for chokobaby - hun et stadig i bedring og bliver mere og mere kvik. I dag havde jeg hende med ude og se den store verden i ETCen. Og hun fulgte nysgerrigt med. Det var dejligt at opleve. Og som et stort plus, fik hun besøg af sin bedstefar, som dagligt ringer ind for at høre til hende. Hendes mor, som blev udskrevet i sidste uge, er stadig for svag til at rejse.
Og nåh ja - så havde vi fint besøg af Fru Helle. Hun var nu meget frisk og gav luftkrammer til min kollega.

I dag går turen til Beach two i Freetown. DET glæder jeg mig til. Og det vil helt sikkert gøre sjælen godt med et afbræk.

Kan I nu alle have en dejlig dag og husk.. :-)