tirsdag den 3. februar 2015

Lille Emma klarede ikke skærene. Hun døde efter en sej kamp med vejrtrækningsbesvær og udmattelse. Det var forfærdeligt at se på. En baby på to måneder kæmpe for at holde fast i livet. Jeg sad med hende i armene og prøvede at berolige hende, mens mine goggles blev fyldt op med tårer. Det var det værste syn nogensinde, og jeg vil aldrig glemme det.
Dagen efter modtog vi en stor familie med kvinder og fem børn. Nu er jeg glad for, jeg skal hjem..

1 kommentarer:

Klokken 6. februar 2015 kl. 10.29 , Blogger Unknown sagde ...

Verden har hård brug for flere af din slags.... Mange mange tak Dina.

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start